START UP
– En vejledning for alle der ønsker at starte virksomhed eller projekt
indholdsfortegnelse
Antallet af ejere i virksomheden har betydning for valget af virksomhedsform
Overvej valget af virksomhedsform
Personlig ejede virksomheder
Enkeltmandsvirksomhed
Aktieselskab (a/s)
Virksomheder med begrænset ansvar (v.m.b.a.)
Særligt om f.m.b.a. og a.m.b.a.
Holdingselskab
Demokratiske virksomheder
Medarbejderejede virksomheder
Demokratisk ejede a.m.b.a.’er og f.m.b.a.’er
Interessentskab (i/s)
Anpartsselskab (aps)
Personligt ejet mindre virksomhed (pmv)
Iværksætterselskaber
Partnerselskaber (p/s)
Kommanditselskaber (k/s)
Fonde
Foreninger
1. INDLEDNING
KOM (RIGTIG) GODT I GANG
Denne vejledning er lavet til jer, der påtænker at starte eller videreudvikle selvstændig virksomhed, og som ønsker den skal blive succesfuld. Vejledningen hjælper med at sikre:
- At du kommer godt fra start, får gennemtænkt og gennemarbejdet den plan der er en forudsætning for, at få drømmene opfyldt
- At du som igangsætter og entreprenør får lagt en god, hensigtsmæssig strategi
- At du ikke overser noget i udviklings og implementerings arbejdet
- At alle værktøjer er indenfor rækkevidde og lette at tilgå
Vejledningen kalder vi … Start Up fra A – Z
Vi ønsker dig god fornøjelse med arbejdet.
Med venlig hilsen
Wischmann Innovation
FORBEREDELSE AF opstarten af virksomheden – ”GODT BEGYNDT ER HALV FULDENDT”
Med en god strategi, planlægning og de rette værktøjer er det forbavsende, hvor ofte det lykkes at komme i mål med en samlet finansieringsløsning til opstarts- og driftsfasen.
Start med budgettet
Når virksomhedens ydelser og produkter er fastlagte og rammesatte, anbefaler vi, at du starter med at udarbejde et budget. Hvorfor? Fordi erfaringen viser, at mange først kommer til det centrale punkt relativt sent i processen. Og ofte vil det være for sent. Ved at starte tidlig med at lægge budgettet eller budgetterne kender du tidligt det samlede beløb, du har behov for at skulle finansiere. Det giver dig et styrket overblik over hvad der skal sælges for, søges penge til fra offentlige og private fonde – samt evt. optages lån til. Ved IKKE at starte processen op med at udarbejde et eller flere budgetter, men i stedet vente, risikerer du at:
- blive overrasket over omkostningernes omfang i forhold til det virksomheden skal (nå at) sælge.
- have haft for lidt fokus på salg og hvad du skal omsætte – men i højere grad på udvikling. En fælde mange iværksættere falder i – da motivationen omkring det at skabe og udvikle produkter og ydelser kan være større end at generere det nødvendige salg.
- komme i tidsnød i forhold til fondenes ansøgnings- og svarfrister hvis du har behov for at supplere virksomhedens aktiviteter med fondsstøtte fra offentlige eller private fonde.
- ikke at kende de eventuelle lånebehov som skal til for at sikre virksomheden.
DOWNLOAD ETABLERINGSBUDGET
SE VIDEO OM BUDGET
HUSKEPUNKTER – QUICK OVERSIGT:
Udover at fastlægge budgettet, straks efter virksomhedens formål, produkter og ydelser er fastlagt, er der en række vigtige punkter, du altid skal huske at tage højde for. Erfaringen viser, at nogle af nedenstående punkter ofte bliver overset. I vejledningen uddyber vi og kommer nærmere ind på en række af huskepunkternes pointer. Derudover finder du konkrete værktøjer i værktøjskassen som hjælp til arbejdet med huskepunkterne i denne Quick oversigt.
1
VALG AF VIRKSOMHEDSFORM
Når du skal i gang er der en række forudsætninger du skal tage stilling til. Først, hvilken virksomhedsform du kan eller skal vælge. Du skal beslutte om du skal eje virksomheden alene eller om der skal være flere ejere? Hvis I skal være flere ejere medfører det flere lovkrav fra det offentlige fx at virksomhedens regnskab skal offentliggøres. Hvis du er ene ejer risikerer du at hæfte og skulle betale virksomhedens eventuelle gæld alene. Kig nøje de forskellige virksomhedssformer igennem for at finde den der passer bedst til dine ønsker og planer.
2
STARTKAPITAL I SELSKABET
Du skal afdække hvorvidt du ønsker og har behov for opstartskapital i virksomheden for at kunne etablere virksomheden og klare tiden før indtjeningen begynder at komme. Hvis du/I vælger at være flere ejere og indskyde selskabskapital på ml. 40.000 og 399.999 kr. så er det en eller flere ejere, der ejer anparterne i virksomheden.
3
ENKELTMANDSVIRKSOMHED
Hvis du vælger at etablere en enkeltmandsvirksomhed så er de væsentligste kendetegn ved enkeltmandsvirksomheder at der kun er én ejer, der alene træffer alle beslutninger. Ejeren hæfter personligt med egen formue. Der stilles ingen kapitalkrav. Virksomheden er gratis at registrere. Du kan kun have én enkeltmandsvirksomhed.
4
UDEN OMSÆTNING – INGEN VIRKSOMHED
Mange start up virksomheder har alt for lidt fokus på salg. Risikoen for at komme for sent i gang med det vigtige konkrete salgsarbejde er ofte stor, da man kan være optændt af udviklingen, opfindelsen, skabelsen af den ny ydelse – det ny produkt. Derfor skal der lægges stor vægt på hvordan salgsdelen eksekveres – allerede i opstartsfasen. Afbalanceringen og tilrettelæggelsen af online salg/det fysiske salg og marketing omkring dette.
5
VIRKSOMHEDENS BÆREDYGTIGHED
Overvejelser om hvordan virksomheden bliver så økonomisk-, social-, og klimamæssig bæredygtig som mulig er klogt at inddrage i sin tænkning og i forretningsplanen. Det kan reducere omkostninger, skabe styrket arbejdsmiljø og kunderelationer …og hjælpe klimaet.
6
EFFEKTIVISERING AF VIRKSOMHEDEN VED HJÆLP AF DIGITALISERING
Et vigtigt fokuspunkt der kan hjælpe virksomheden i mange processer er overvejelser om hvordan økonomistyring, kundehåndtering og valg af IT systemer kan lette arbejdet i dagligdagen.
VALG AF SELSKABSFORM?
Antallet af ejere i virksomheden har betydning for valget af virksomhedsform
Nogle virksomhedsformer kan kun have én ejer, fx enkeltmandsvirksomheder, mens fx selskaber enten kan have én eller flere ejere. Andre virksomhedsformer skal have flere ejere, fx interessentskaber.
Forskellen på at hæfte personligt eller ej
Hvis du vælger en personligt ejet virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed, hæfter du for hele virksomhedens eventuelle gæld.
Hvis du vælger et selskab, fx et aktieselskab, hæfter du kun med den kapital, der er indskudt i virksomheden. Til gengæld skal du leve op til flere krav i selskabsloven, blandt andet skal virksomhedens regnskab offentliggøres.
Valg af virksomhedsform har også betydning for skat og fradrag.
Definitionen på selskabskapital
Selskabskapital er det beløb, der indskydes i virksomheden, og som ejerne skal betale ved eventuel konkurs. Hvis du vælger at starte et A/S, skal du indskyde mindst 400.000 kr. ved opstart. Selskabskapitalen kan bestå af både kontanter og andre værdier, fx produktionsmaskiner, inventar eller computersoftware.
Overvej valget af virksomhedsform grundigt
Når du registrerer din virksomhed, skal du samtidig vælge virksomhedsform. Dette valg definerer efterfølgende de regler, der gælder for virksomheden. Det er derfor en vigtig beslutning, du skal træffe.
Kravet til startkapital kan have betydning for, hvilken virksomhedsform du ønsker at vælge. Men der er flere andre forhold, som er vigtige at overveje. Fx om du vil starte virksomheden alene eller sammen med andre, om dit fokus er at minimere den administrative drift, eller om du måske lægger stor vægt på at kunne skalere virksomheden.
Man kan opdele virksomhedsformerne i personligt ejede virksomheder og selskaber. Læs mere om forskellen på personligt ejede virksomheder og selskaber nedenfor og vurder grundigt fordele og ulemper ved hver af de 13 forskellige selskabsformer.
Personligt ejede virksomheder
Personligt ejede virksomheder er kendetegnet ved, at ejeren/ejerne hæfter personligt og ubegrænset for hele virksomhedens gæld, samt at der ikke er nogen kapitalkrav.
De personligt ejede virksomheder dækker over formerne enkeltmandsvirksomhed, personligt ejet mindre virksomhed (PMV) og interessentskab (I/S), hvis der er personer i ejerkredsen.
1. Enkeltmandsvirksomhed
En enkeltmandsvirksomhed er en personligt ejet virksomhed med kun én ejer, som hæfter personligt for virksomheden.
Du kan gratis oprette en enkeltmandsvirksomhed, hvis du vil starte din egen virksomhed, og det kun er dig, der skal være ejer.
Væsentligste kendetegn ved enkeltmandsvirksomheder
- Kun én ejer, der alene træffer alle beslutninger.
- Ejeren hæfter personligt med egen formue.
- Ingen kapitalkrav.
- Gratis at registrere.
- Du kan kun have én enkeltmandsvirksomhed.
En enkeltmandsvirksomhed er identisk med ejeren, der hæfter personligt for virksomheden. For at du kan registrere en enkeltmandsvirksomhed og få et CVR-nummer, kræver det, at din virksomhed kan registreres for mindst et af følgende forhold:
- Moms
- Lønsumsafgift
- Arbejdsgiver
- Import fra eller eksport til lande uden for EU.
Beskatning af enkeltmandsvirksomheder
Du kan vælge mellem tre former for beskatning:
- Personskattereglerne
- Virksomhedsordningen
- Kapitalafkastordningen.
Hvis ikke du vælger noget, bliver din virksomhed automatisk beskattet efter personskatteordningen.
Regnskaber FOR EN ENKELTMANDSVIRKSOMHED
En enkeltmandsvirksomhed har ikke pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men kun skatteregnskab til Skattestyrelsen via oplysningsskemaet. Virksomheden skal bogføre efter bogføringsloven.
Nedenfor link til virk.dk der guider dig igennem hvordan du STARTER DU VIRKSOMHEDEN TRIN FOR TRIN
Hav dit nem id klar.
2. Aktieselskab (A/S)
Skal du til at stifte et aktieselskab (A/S) bør du bl.a. have styr på, hvad der er af krav til indskud. Se, hvordan du opretter et aktieselskab, og hvor meget det koster.
Væsentligste kendetegn ved A/S
- Én eller flere ejere, som er den eller de personer eller virksomheder, der ejer aktierne i virksomheden.
- Selvstændig juridisk enhed, hvor ejerne kun hæfter for deres indskudte kapital.
- Et A/S skal indskyde en startkapital på mindst 400.000 kr.
- Et A/S skal føre regnskab og indberette sin årsrapport digitalt.
- Ifølge selskabsloven skal et A/S bl.a. føre ejerbog over samtlige ejere og panthavere samt registrere legale og reelle ejerforhold.
- Ledelsen i et A/S skal bestå af en direktion og en bestyrelse eller et tilsynsråd.
- Det koster 670 kr. at registrere et A/S.
Stiftelse og registrering af A/S
Du stifter et A/S ved at oprette og underskrive et stiftelsesdokument og vedtage selskabets vedtægter.
Registreringen af stiftelsen skal ske i Erhvervsstyrelsens IT-system inden 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Ellers kan registrering ikke finde sted.
Indskud
Kapitalindskuddet i et A/S kan ske i form af kontanter eller andre værdier end kontanter – såkaldt apportindskud.
En enkeltmandsvirksomhed kan eksempelvis indskydes som apportindskud ved stiftelsen af et A/S.
Krav til stiftere
Stifteren er den eller de personer, der skriver under på stiftelsesdokumentet. Stiftere af et A/S har ikke pligt til at indskyde kapital og kan enten være fysiske eller juridiske personer. Desuden må stiftere af et selskab ikke være under konkurs og rekonstruktion.
Fysiske personer skal være myndige og må ikke være under værgemål på stiftelsestidspunktet.
Juridiske personer er for eksempel interessentskaber, selskaber (ApS, A/S, P/S), foreninger eller erhvervsdrivende fonde. Hvis du i forvejen ejer en enkeltmandsvirksomhed, kan du som fysisk person godt stifte et A/S, men selve enkeltmandsvirksomheden kan ikke være stifter.
Juridiske personer må som stiftere heller ikke være under stiftelse eller tvangsopløsning.
Juridiske personer kan som stiftere godt være et selskab under likvidation, den danske stat eller en kommune.
Stiftelse af et A/S kræver, at du skal udfærdige vedtægter og et stiftelsesdokument. Derudover skal du have en oversigt over alle ejere i en ejerbog.
3. Virksomheder med begrænset ansvar (V.M.B.A.)
Andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.), selskaber med begrænset ansvar (S.M.B.A.) og foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) går også under samlebetegnelsen V.M.B.A. – virksomheder med begrænset ansvar.
Væsentligste kendetegn ved V.M.B.A.
- Flere deltagere og vekslende deltagerantal – dvs. fri ud- og indtræden af virksomheden
- Ingen kapitalkrav
- Reguleres af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV) og virksomhedens egne vedtægter
- Deltagerne hæfter ikke personligt for en registreret V.M.B.A.’s forpligtelser
- Stemmeret afhænger ikke af størrelsen af kapitalindskud
- Virksomheden skal udøve erhvervsdrift, dvs. drive virksomhed inden for handel, håndværk, industri, landbrug og gartneri, salg eller udlejning af fast ejendom eller andre formuegoder, service og tjenesteydelsesvirksomhed samt virksomhed, der drives i koncernforhold
- Erhvervsdriften skal have til formål at fremme deltagernes økonomiske interesser
- Skal som udgangspunkt indsende årsrapporter.
En V.M.B.A. reguleres af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder (LEV), som sætter nogle enkelte materielle rammer for virksomheden. Der er som udgangspunkt aftalefrihed til at fastsætte virksomhedens vedtægter (skriftlig aftale mellem foreningens deltagere) i overensstemmelse med deltagernes behov. Dog må du ikke omgå de lovregulerede selskabsformer aktie- og anpartsselskaber samt erhvervsdrivende fonde.
For at være omfattet af LEV skal virksomheden have flere deltagere, og der skal være mulighed for vekslende deltagerantal, dvs. fri ind- og udtræden.
Siden 1. januar 2014 har det ikke været muligt at stifte nye S.M.B.A.’er. Et eksisterende S.M.B.A. kan deltage i en fusion eller spaltning, men der kan ikke dannes et nyt S.M.B.A. som led heri.
Stiftelse og registrering af V.M.B.A.
Du stifter en virksomhed med begrænset ansvar ved at oprette og underskrive et stiftelsesdokument og vedtage virksomhedens vedtægter. Registreringen af stiftelsen skal ske på Virk inden 2 uger efter stiftelsesdokumentet er underskrevet. Ellers kan registrering ikke finde sted.
Særligt om F.M.B.A.
Foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.) har karaktertræk fra den almindelige foreningsret. Der vil normalt være fri indtræden, og der betales et medlemskontingent til finansiering af foreningens aktiviteter.
Det er et centralt element, at medlemmerne ikke må udgøres af en lille sluttet kreds, og at der som udgangspunkt skal kunne optages nye medlemmer. En forening forudsætter en aftale om en sammenslutning med et bestemt formål, og at opnåelsen af formålet vil medføre en aktivitet af en vis varighed. Anerkendes et fællesskab som en forening, hæfter foreningens formue alene for forpligtelser indgået i foreningers navn. Hvis foreningen fremmer medlemmernes økonomiske interesser ved sin erhvervsdrift, er foreningen omfattet af LEV og skal registreres i Erhvervsstyrelsen.
Det er en konkret vurdering, hvorvidt foreningen er omfattet af LEV, eller om der i stedet er tale om en ideel forening (også kaldet en ‘ikke erhvervsdrivende forening’), der alene skal registreres efter de skatte- og afgiftsmæssige regler.
Særligt om A.M.B.A.
Definitionen af andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) angiver, at ’et andelsselskab er en virksomhed, hvis formål er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller lignende’. Desuden skal selskabets afkast enten fordeles blandt deltagerne i forhold til deres andel i omsætningen eller forblive indestående i selskabet.
Andelsformålet er at virke til fremme af deltagernes fælles interesser gennem deres deltagelse i andelsselskabets aktiviteter som aftagere, leverandører eller på anden lignende måde. Andelsformålet kan komme til udtryk flere steder i selskabets vedtægter, fx i formålsbestemmelsen og i bestemmelserne om deltageroptagelse, leveringsret eller -pligt, aftageret eller -pligt samt udmeldelse.
4. Holdingselskab
Et holdingselskab er ikke en egentlig selskabsform, men blot en betegnelse for et selskab (fx et ApS eller A/S), hvis formål er at eje kapitalandele i andre selskaber.
Holdingselskabet som et indskudt led
Et holdingselskab fungerer som et indskudt led mellem dig som ejer og det selskab (fx ApS eller A/S), som udfører den faktiske drift (driftsselskabet).
En holdingkonstruktion kan blandt andet være, at du ejer et holdingselskab, og at holdingselskabet ejer en driftsvirksomhed.
Holdingkonstruktioner kan være komplekse, og du kan derfor overveje at søge professionel rådgivning.
Stiftelse og årsrapport
Et selskab, som har til formål at eje kapitalandele i andre selskaber, skal i alle henseender overholde de samme krav som andre selskaber.
Gebyret for registreringen af et selskab, som har til formål at eje kapitalandele i andre selskaber, er det samme som gebyret for registreringen af andre selskaber.
Du skal lave årsrapport for både driftsselskabet og for holdingselskabet, hvis begge er selskaber.
5. Demokratiske virksomheder
Begreberne ‘demokratisk virksomhed’ og ‘kooperativ’ bruges som samlet betegnelse for bl.a. forbrugerejede, producentejede og medarbejderejede virksomheder. Bliv klogere på demokratiske virksomheder, og hvordan de kan stiftes.
Hvis du ønsker at starte en ny virksomhed med et fællesskabsbaseret eller samfundsnyttigt formål, kan du overveje en forbrugerejet, producentejet eller medarbejderejet virksomhed. Du kan også omlægge din eksisterende virksomhed til en demokratisk virksomhed.
Væsentligste kendetegn ved demokratiske virksomheder
- I demokratiske virksomheder både ejer og driver deltagerne på demokratisk vis virksomheden eller aktiviteten. Den demokratiske styreform kan bl.a. komme til udtryk efter princippet ’ét medlem, én stemme’.
- Demokratiske virksomheder er ikke særskilt reguleret, men er underlagt den samme generelle lovgivning som andre virksomheder. Det vil sige, at virksomhederne har ikke en fast størrelse, og at der findes flere måder de kan organiseres på.
- Visse demokratiske virksomheder er dog reguleret i sektorspecifik lovgivning pga. karakteren af deres virksomhed, herunder finansielle virksomheder.
- Demokratiske virksomheder ses ofte inden for sektorer som detail, forsyning, forsikring, finansiering, bolig og landbrug, men de er ikke afgrænset til disse.
Der bruges også andre fællesbetegnelser for forbruger-, producent- og medarbejderejede virksomheder, heriblandt ‘kooperative virksomheder’.
Medarbejderejede virksomheder
Medarbejderejede virksomheder er kendetegnet ved, at de er helt eller delvist ejet af medarbejderne. Det vil sige, at medarbejderne træffer beslutning om væsentlige forhold, herunder hvorvidt virksomhedens eventuelle overskud skal udbetales til medarbejderne selv, reinvesteres i virksomheden eller forblive i virksomheden som en økonomisk buffer.
Medejerskabet skal ikke nødvendigvis omfatte alle medarbejdere. I liberale erhverv, såsom advokater og arkitekter, er det ofte en smal gruppe af ansatte, som ejer og driver virksomheden i et partnerskab.
Producentejede virksomheder
Producentejede virksomheder er ofte kendetegnet ved, at ejerne bag er producentvirksomheder, som samarbejder om at bearbejde og distribuere deres varer.
Producentejede virksomheder har rødder tilbage i andelsbevægelsen, hvor en lang række landmænd gik sammen og stiftede mejerier, slagterier og andre fødevarevirksomheder med det formål at afsætte deres landbrugsvarer.
Forbrugerejede virksomheder
Forbrugerejede virksomheder er kendetegnet ved, at de helt eller i overvejende grad er ejet af de forbrugere, som er aftagere af virksomhedens produkter eller services, hvilket kan sikre produkter og services af høj kvalitet til en lav pris. Forbrugerejede virksomheder er særligt udbredt inden for detailhandel, realkredit, pension, forsikring og forsyning.
Stiftelse og registrering
Demokratiske virksomheder er ikke særskilt reguleret, men er underlagt den samme generelle lovgivning, som andre virksomheder. Det betyder, at demokratiske virksomheder kan stiftes inden for de etablerede virksomhedsformer, såsom anpartsselskaber, aktieselskaber, erhvervsdrivende fonde, andelsselskaber med begrænset ansvar (A.M.B.A.) eller foreninger med begrænset ansvar (F.M.B.A.). Derfor skal din virksomhed følge reglerne for den virksomhedsform, du vælger, herunder registreringsreglerne.
Demokratisk ejede A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er
Demokratisk ejede virksomheder er ofte etableret som A.M.B.A.’er eller F.M.B.A.’er, hvor deltagerne opnår medejerskab via deres indtræden i kredsen af andelshavere eller som medlemmer af foreningen. I A.M.B.A.’er er der krav om, at formålet er at fremme dets andelshaveres fælles interesser gennem deres deltagelse i virksomheden som aftagere, leverandører eller lignende – også kendt som andelsformålet.
I A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er skal der være mulighed for vekslende deltagerantal. Det vil sige, at demokratiske A.M.B.A.’er og F.M.B.A.’er i deres vedtægter kan fastsætte bestemmelser om, at enhver medarbejder/producent/forbruger kan deltage, hvilket er med til at sikre den størst mulige medlemskreds.
I vedtægterne kan det også fastsættes, at deltagerne skal betale et indskud ved indtrædelse i virksomheden. Indskuddet skal betales tilbage, hvis vedkommende senere udtræder af virksomheden igen.
Indflydelse og stemmeret
Andelshaverne og foreningens medlemmer udøver som udgangspunkt deres ret til indflydelse i virksomheden på en generalforsamling, hvor deltagerne typisk vælger en bestyrelse. Til forskel fra aktie- og anpartsselskaber er deltagernes stemmeret uafhængig af eventuelt indbetalt indskud eller oparbejdet andel af virksomhedskapital. Derfor er udgangspunktet, at andelshavernes og foreningens medlemmer har lige stemmeret på generalforsamlingen, uanset om man er storforbruger eller småforbruger, direktør eller receptionist.
Bemærk, at der i nogle tilfælde kan være tale om stemmerettigheder, der vægtes i forhold til samhandel med virksomheden, herunder at stemmerettighederne tildeles efter høveder.
Omlægning til en demokratisk virksomhed
Der findes flere måder at omlægge en eksisterende virksomhed til en demokratisk virksomhed på. Det kan fx ske på en af nedenstående måder.
En allerede eksisterende virksomhed kan iværksætte tiltag for at blive mere demokratisk ved bl.a. at overdrage ejerskabet helt eller delvist til virksomhedens medarbejdere. Dette kan fx gøres ved, at et aktieselskab udbyder 50 % af virksomhedens aktier til salg blandt medarbejderne. Læs mere under eksemplet på en medarbejderejet virksomhed ovenfor.
En anden mulighed kan være at omlægge en eksisterende virksomhed (ikke-demokratisk) til en anden virksomhedsform, hvor de ønskede demokratiske principper bedre kan opnås.
I forbindelse med en omlægning er der selskabsretligt intet til hinder for at overdrage eller sælge alle aktiver, ejendom m.v. til en anden eksisterende eller ny virksomhed. Der er heller intet til hinder for, at virksomheden kan lukkes (ophøre), herunder udlodde udbytte og likvidationsprovenu, efter reglerne i selskabslovgivningen. Det kan dog have økonomiske- og skattemæssige konsekvenser for den enkelte virksomhed. Det anbefales derfor, at du i sådanne tilfælde altid rådfører dig med en advokat eller anden juridisk rådgiver.
6. Interessentskab (I/S)
Et interessentskab kan være ejet af både fysiske personer og virksomheder. For at stifte et interessentskab skal der være mindst to ejere, som kaldes interessenter. Begge ejere hæfter personligt, solidarisk og uden begrænsning. Du kan starte et interessentskab uden at indskyde kapital.
Det, der er særligt for interessentskaber, er, at interessenterne hæfter personligt (dvs. med deres personlige formue), solidarisk (dvs. at interessenterne hver for sig hæfter for alle krav mod virksomheden) og uden begrænsning (dvs. at interessenterne hæfter med hele deres formue).
Et interessentskab kendetegnes ved, at:
- alle deltagere typisk deltager i driften
- der er tale om et snævert økonomisk samarbejde
- deltagernes viden på konkrete områder er af stor betydning for driften.
Interessentskaber med mindst én person i ejerkredsen
Interessentskaber, hvor mindst én af interessenterne er en fysisk person, er ikke registreringspligtige og skal kun registreres, hvis de har brug for et CVR-nummer for at registrere skatter og afgifter. Visse interessentskaber kan tildeles et CVR-nummer til brug for tinglysning og indberetning af reelle ejere.
Hvis I er én eller flere fysiske personer i interessentskabet, anbefales det, at I indgår en interessentskabskontrakt, hvori I fastlægger reglerne mellem jer. Det kan fx være væsentligt at indgå en kontrakt, så I ikke er i tvivl om, hvem der kan tegne hvad og hvornår.
Interessentskaber med kun selskaber i ejerkredsen
Interessentskaber skal altid registreres på samme måde som selskaber, hvis alle interessenter er:
- iværksætterselskaber, anpartsselskaber, aktieselskaber eller andre typer selskaber med begrænset hæftelse
- interessentskaber eller kommanditselskaber, hvori alle interessenter eller komplementarer er enten et af ovennævnte selskaber eller registreringspligtige interessentskaber eller kommanditselskaber.
Formålet med registreringspligten for disse interessentskaber er, at deres oplysninger skal være offentligt tilgængelige, og at de skal indberette årsrapporter eller undtagelseserklæringer.
7. Anpartsselskab (ApS)
Overvejer du at oprette et anpartsselskab (ApS), er der en række ting, du bør have styr på. Se, hvordan du stifter et anpartsselskab, og hvor meget det koster i indskud.
Væsentligste kendetegn ved ApS
- Én eller flere ejere, som er den eller de personer eller virksomheder, der ejer anparterne i virksomheden.
- Selvstændig juridisk enhed, hvor ejerne kun hæfter for deres indskudte kapital.
- Et ApS skal indskyde en startkapital på mindst 40.000 kr.
- Et ApS skal føre regnskab og indberette sin årsrapport digitalt.
- Ifølge selskabsloven skal et ApS bl.a. føre ejerbog over samtlige ejere og panthavere samt registrere legale og reelle ejerforhold.
- Et ApS skal have en direktion, som kan suppleres af en bestyrelse eller et tilsynsråd.
- Det koster 670 kr. at registrere et ApS.
Stiftelse og registrering af ApS
Du stifter et ApS ved at oprette og underskrive et stiftelsesdokument og vedtage selskabets vedtægter.
Registreringen af stiftelsen skal ske i Erhvervsstyrelsens IT-system inden 2 uger efter underskrivelsen af stiftelsesdokumentet. Ellers kan registrering ikke finde sted.
Indskud
Kapitalindskuddet i et ApS kan ske i form af kontanter eller andre værdier end kontanter – såkaldt apportindskud.
En enkeltmandsvirksomhed kan eksempelvis indskydes som apportindskud ved stiftelsen af et ApS.
Krav til stiftere
Stifteren er den eller de personer, der skriver under på stiftelsesdokumentet. Stiftere af et ApS har ikke pligt til at indskyde kapital og kan enten være fysiske eller juridiske personer. Desuden må stiftere af et selskab ikke være under konkurs og rekonstruktion.
Fysiske personer, som skal stifte et selskab, skal være myndige og må ikke være under værgemål på stiftelsestidspunktet.
Juridiske personer er for eksempel interessentskaber, selskaber (ApS, A/S, P/S), foreninger og erhvervsdrivende fonde. Hvis du i forvejen ejer en enkeltmandsvirksomhed, kan du som fysisk person godt stifte et ApS, men selve enkeltmandsvirksomheden kan ikke være stifter.
Juridiske personer må som stiftere heller ikke være under stiftelse eller tvangsopløsning.
Juridiske personer kan som stiftere godt være et selskab under likvidation, den danske stat eller en kommune.
Stiftelse af et ApS kræver, at du skal udfærdige vedtægter og et stiftelsesdokument. Derudover skal du have en oversigt over alle ejere i en ejerbog.
8. Personligt ejet mindre virksomhed (PMV)
Vil du drive virksomhed på hobbyplan eller prøve en idé af ved siden af din primære indkomst, kan du oprette en PMV. Når du opretter en PMV, får du et CVR-nummer og kan drive erhverv.
Væsentligste kendetegn ved PMV
- Kun én ejer, der alene træffer alle beslutninger.
- Ejeren hæfter personligt med egen formue.
- Ingen kapitalkrav.
- Virksomheden er ikke momspligtig (omsætning under 50.000 kr. årligt).
- Virksomheden har ikke import fra eller eksport til lande uden for EU.
- Virksomheden har ikke ansatte.
- Gratis at registrere.
- Registreringen skal fornys hvert 3. år.
- Du kan kun have én PMV.
- Du skal være opmærksom på, at du skal ændre og omregistrere din virksomhedsform, hvis du får momspligtig omsætning på over 50.000 kr. eller andre former for pligter i forhold til skatte-/afgiftsforvaltningen.
- En PMV er blandt andet en mulighed, hvis du vil drive en deltids- eller fritidsbeskæftigelse med overskud for øje (journalistisk virksomhed, foredrag, tøjdesign mm.) eller har en hobbyvirksomhed, du vil tjene penge på.
Beskatning af PMV
Du bliver beskattet efter personskattereglerne og skal forskudsregistrere og oplyse et overskud. Underskud kan trækkes fra din personlige indkomst.
Regnskaber
En PMV har ikke pligt til at indsende årsrapport til Erhvervsstyrelsen, men kun skatteregnskab til Skattestyrelsen via oplysningsskemaet. Virksomheden skal bogføre efter
9. Iværksætterselskaber
Det har ikke siden 15 april 2019 længere muligt at oprette Iværksætterselskaber.
Andre virksomhedsformer
Udover de gængse virksomhedsformer som blandt andre enkeltmandsvirksomhed og ApS kan du også stifte fonde, foreninger, virksomheder med begrænset ansvar med flere. Hvilken virksomhedsform du skal vælge, afhænger blandt andet af, hvad formålet med din virksomhed er.
10. Partnerselskaber (P/S)
Partnerselskaber er karakteriseret ved, at de minder om et kommanditselskab, men selskabsretligt er de omfattet af de samme regler som et aktieselskab, mens de skatteretligt betragtes som en personligt ejet virksomhed.
Væsentligste kendetegn ved P/S
- Én eller flere kommanditister, som er den eller de personer eller virksomheder, der ejer aktierne i virksomheden.
- Selvstændig juridisk enhed, hvor kommanditisterne kun hæfter for deres indskudte kapital.
- Et P/S skal have en selskabskapital på mindst 400.000 kr.
- Et P/S skal føre regnskab og indberette sin årsrapport digitalt.
- Ifølge selskabsloven skal et P/S bl.a. føre ejerbog over samtlige ejere og panthavere samt registrere legale og reelle ejerforhold.
- Ledelsen i et P/S skal bestå af en direktion samt en bestyrelse eller et tilsynsråd.
- Det koster 670 kr. at registrere et P/S.
11. Kommanditselskaber (K/S)
Et kommanditselskab er et selskab med to typer af selskabsdeltagere – kommanditister, som kun hæfter med deres indskud – og komplementarer, som hæfter personligt, ubegrænset, og hvis der er flere, solidarisk for virksomhedens forpligtelser.
Overordnede krav til K/S
- Mindst én komplementar og én kommanditist.
- Ejerne kan være personer eller virksomheder.
- Komplementaren hæfter ubegrænset og personligt, og hvis der er flere, hæfter de solidarisk. Kommanditisten hæfter kun med sit indskud.
- Ingen kapitalkrav.
Det er komplementarens form (om det er en fysisk person, et selskab eller andet), der bestemmer, om virksomheden skal være registreret i henhold til lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, og om den skal udarbejde og aflægge årsrapport efter årsregnskabsloven.
12. Fonde
En fond er kendetegnet ved ikke at have nogen ejere. Fonde betegnes sommetider også legater, stiftelser eller selvejende institutioner.
Fonde kan være erhvervsdrivende eller ikke-erhvervsdrivende. Erhvervsdrivende fonde er underlagt tilsyn af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om erhvervsdrivende fonde, mens ikke-erhvervsdrivende fonde er underlagt tilsyn af Civilstyrelsen i henhold til lov om fonde og visse foreninger.
For fonde er vedtægten (fundatsen) et meget centralt dokument, da det er udtryk for stifters vilje og hensigter med fonden. Vedtægten fastlægger fondens formål og uddelinger, aktiviteter og ledelsesforhold.
Overordnede krav til fonde
- Fondens formue er uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue.
- Fonden har et eller flere bestemte formål, som skal kunne efterleves i en længere årrække.
- Forvaltning af fondens formue og interesser er overdraget til en selvstændig ledelse.
- Ingen fysisk eller juridisk person uden for fonden har ejendomsretten til fondens formue.
- En fond er en selvstændig juridisk enhed, som kan erhverve rettigheder og indgå forpligtelser.
- Erhvervsdrivende fonde skal have en grundkapital på mindst 300.000 kr. og skal registreres hos Erhvervsstyrelsen for at opnå retsevne.
- Ikke-erhvervsdrivende fonde skal ved oprettelsen have aktiver på mindst 1 mio. kr. og skal anmeldelses til Civilstyrelsen.
13. Foreninger
Du kan, men skal ikke altid, registrere en forening og have et CVR-nummer. Hvis foreningen fx skal modtage tilskud fra en offentlig myndighed eller have ansatte, skal den registreres.
Overordnede krav til foreninger
- Mindst to medlemmer.
- Medlemmerne har indgået en aftale om foreningens formål (oftest som vedtægter).
- Medlemskredsen veksler.
- Foreningens øverste organ er en generalforsamling eller et repræsentantskab, som kan ændre vedtægterne og udøve ejerbeføjelser, hvis foreningen ejer noget.
- Foreninger har en selvstændig ledelse, der er valgt af medlemmerne på en generalforsamling.
- Foreningen behøver ikke at have nogen formue.
Foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.) skal dog altid registreres.
Flere typer foreninger
Det er foreningens formål og faktiske aktivitet, som afgør, om den skal registreres og i givet fald hvordan.
Der er følgende former for foreninger:
- Foreninger med begrænset ansvar (f.m.b.a.) skal registreres.
- Frivillige foreninger kan – men har ikke pligt – til at lade sig registrere. Det kan fx være en grundejerforening eller en kulturel forening.
- Almindelige foreninger (også kaldet ikke-erhvervsdrivende foreninger) kan – men har ikke pligt til – at lade sig registrere. Det kan fx være en nonprofitorganisation. De skal dog registreres, hvis de har pligter til det offentlige, fx hvis de skal have ansatte eller afregne moms.
- Andelsboligforeninger har pligt til at lade sig registrere, fordi de som udgangspunkt er selskabsskattepligtige.
Særlige foreninger kan – men har ikke pligt – til at lade sig registrere. Det kan fx være en indkøbsforening. De skal dog registreres, hvis de har pligter til det offentlige, fx hvis de skal have en ansat.
Forretningsidéen
Din forretningside skal gerne være stærk og overbevisende for at starte en succesfuld virksomhed.
Det er selvfølgeligt først og fremmest vigtigt, at potentielle kunder, samarbejdspartnere og eventuelle investorer let kan forstå din forretningsidé – for at kunne overbevises om, at din idé er god.
Nedenstående hjælper dig med den proces.
Udfyld forretningsplanen og/eller Business model Canvas
Der findes ikke en formel, men mange måder hvordan en forretningsidé og forretningsplan kan udvikles og beskrives. Her på Start Up finder du i værktøjskassen både skabelonen ”Forretningsplanen” og Business model Canvas. Begge kan du bruge til, at udvikle og udarbejde en struktureret beskrivelse af din forretningsidé. Udfyldelse af den skabelon tvinger dig til at gennemtænke idéen bag hele dit set up, parter-, salgs- og PR muligheder mv. Udfyldelsen vil gør dig klar og afklaret. Samtidig sikrer udfyldelsen at det er lettere at komme i dialog med andre.
En god måde at komme i gang med det arbejde på er at beskrive din idé som et værditilbud (på engelsk: value proposition). Værditilbuddet er en enkel form for beskrivelse af din produktidé i forhold til kommende kunder.
Værditilbud
I det efterfølgende opfordres du i tre trin til at prøve at beskrive din idé som et værditilbud.
1. Beskriv den værdi du skaber
Som det første skal du på få linjer beskrive værdien, som din idé, dit produkt, din ydelse forventes at skabe, og derved få tydeliggjort den værdi, som din forretningsidé rummer. Fx om den løser et kendt problem, giver besparelser, får mennesker til at leve længere eller noget helt fjerde?
2. Beskriv potentielle kundesegmenter?
Næste skridt er at beskrive dine specifikke kundegrupper så præcist og afgrænsende som muligt. Derved kan forretningspotentialet vurderes, herunder om det realistisk set kan opnås. Fx er kvinder i Århus mellem 25 og 45 år et konkret og overskueligt segment, hvorimod alle kvinder i Indien er alt for diffust. Du skal hele tiden prøve at segmentere så du kan målrette din indsats. Du kan altid udvide.
3. Hvad er dine kompetencer og kapaciteter til at skabe denne værdi?
Sidste punkt er en beskrivelse af, hvorfor du mener, at netop du og din idé vil få succes på markedet. Hvad er det, der gør, at netop du kan føre denne idé ud i livet. Hvad er dit unikke selling point? Har du fx en speciel domæneviden og derved behovsindsigt? Kender du et marked rigtig godt og har set et hul heri? Har du lavet en undersøgelse, som viser et bestemt behov? Beskriv, hvad der gør lige præcis dig i stand til at erobre dit marked?
Kom hurtigt i gang – test din forretningsidé
Et godt råd er, at du tidligt får testet din forretningsidé. Kom ud til dine potentielle kunder, eller lav en workshop og find ud af, om din idé holder stik. Stil gode spørgsmål og lær:
- Løser idéen det, den skal?
- Er den forståelig for din potentielle kunde?
- Skal der laves forbedringer?
Med en tidlig test eller workshop for potentielle kunder og andre der kan inspirere sikrer du dig, at din idé hurtigere bliver til forretning, eller at idéen bliver skudt ned, hvis den ikke fungerer i virkeligheden. Dermed sparer du dig selv for mange penge, ærgrelser og kostbar tid.
Vi anbefaler at du udfylder forretningsplanen før test eller workshop for potentielle kunder OG igen efter når du har fået og høstet kommentarerne fra dine test. Det styrker dig og virksomheden.
Forretningsplanen og Business Model Canvas
Forretningsplanen kommer i spil, når du ønsker at starte eller udvikle din virksomhed. Gennemgangen og udfyldelsen gerne af begge skabeloner sikrer, at du bliver afklaret på de faldgruber der er for alle der starter virksomhed. Også god til at blive klog på om der er behov for at låne penge i banken eller søge ekstern finansiering hos fonde, investorer eller business angels mv.
Business Model Canvas er i sin struktur mere stimulerende at arbejde i for de fleste. Ved at benytte begge er du rigtig godt i gang.
Finansiering til din virksomheds opstart
Der findes flere måder at finde finansiering som iværksætter. Her får du overblikket over nogle af de vigtigste muligheder for din og virksomhedens finansiering, når du starter virksomhed.
Finansiering er en vigtig del af livet som iværksætter. Uanset hvilken idé du ønsker at realisere i din nuværende eller kommende virksomhed, vil du antagelig få brug for penge. Penge til udvikling, løn, leje af lokaler, opbygning af lager, køb af maskiner eller noget helt tredje. Behovene vil variere.
Ofte er finansieringen til opstart en størrelse hvor pengene kommer flere steder fra. Vi kalder det patchworksfinansiering. Læs videre om de mange muligheder – og faldgruber som du skal være opmærksom på.
Skab dig et overblik
Start med at få afklaret hvad der er dit behov – hvor meget, eller lidt, der skal bruges for at lykkes. I den situation er det ofte klogt at lave en nice to have og et need to have budget. Så start med at lave et etableringsbudget. Budgettet skal være baseret på realistiske forventninger, hvor du bl.a. også skal huske at afsætte penge til uforudsete udgifter. Det er næsten umuligt at indtænke alt hvad der kan opstå – og dermed udfordre budgettet.
Når du har lavet et budget, så ved du hvad der er økonomisk realistisk for at komme i gang.
DOWNLOAD Etableringsbudget
Eget indskud og opsparing
Ofte bliver der stillet krav om, at du selv indskyder et større eller mindre beløb i virksomheden, fx hvis du går til et pengeinstitut for at låne penge. Overvej dine muligheder for at bidrage med egen finansiering, fx i form af opsparing.
Skatteordninger til finansiering
Hvis du har sparet op eller vil spare penge op til at starte din egen virksomhed, kan du hente hjælp i skatteordningerne om etableringskonto og iværksætterkonto. Hvis du investerer i små og mellemstore selskaber, som er i en opstarts- eller vækstfase, kan du benytte dig af investorfradragsordningen.
Etablerings- og iværksætterkonto
I korte træk går ordningerne ud på, at du kan spare op på en særlig bankkonto (etableringskonto eller iværksætterkonto) og trække indbetalingerne fra i skat. Går du således med en langsigtet drøm om at starte egen virksomhed, kan du med fordel indbetale et beløb hvert år til kontoen i banken og få et ekstra skattefradrag på selvangivelsen.
Investorfradrag
Investorfradraget kan enten gives, hvis du investerer direkte i visse selskaber, der er i en opstarts- eller vækstfase, eller hvis du investerer indirekte i målselskaber via investorfradragsfonde. Formålet med investorfradraget er at styrke iværksætterkulturen og give virksomhederne lettere adgang til risikovillig kapital. Check yderligere hos skat om fradrag for investorer.
Fire forskellige veje til finansiering
1. Lån hos pengeinstitutter
I langt de fleste tilfælde vil eget indskud ikke kunne dække hele dit finansieringsbehov. Derfor vil du også skulle skaffe ekstern finansiering i form af lån fra et pengeinstitut. Med mindre du har en rig slægtning der vil begunstige dig med en donation.
Bank stiller oftest krav om privat sikkerhedsstillelse. Du kan også blive bedt om at fremlægge en forretningsplan.
2. Investorer
Hvis du er interesseret i at afsøge, om investorer kunne have interesse for din virksomhed, skal du gøre op med dig selv, om en investor overhovedet er relevant for de ambitioner, du har for din virksomhed på kort og længere sigt.
Du skal være opmærksom på følgende: Når en investor køber noget af virksomheden, giver du vedkommende:
1. Ret til at få en del af overskuddet
2. Større eller mindre indflydelse på virksomhedens ledelse.
Der findes mange forskellige typer af investorer, f.eks.: Business Angels. Private personer, der tilfører kapital til opstart af virksomheder.
3. Crowdfunding
Crowdfunding er en måde at søge finansiering gennem en større gruppe af private personer og aktører, der ønsker at bidrage til at realisere ens idé. Det foregår ved, at man sælger sin idé eller projekt via en crowdfunding-platform på internettet.
4. Økonomiske tilskudsordninger & projektstøtte
Erhvervsfremme styrelsen har forskellige tilskudsordninger som kan søges af iværksættere og andre der behøver kapital til opstart udviklingsprojekter.
For nogle iværksættere kan igangsættelsen af et erhvervsrettet, socialt, kulturelt, kunstnerisk eller andet projekt hvor iværksætteren har projektledelsen og er involveret i opstart og drift også være en vej til opstart og igangsættelsen af virksomheden.
Finansiering af virksomhedens drift og udvikling
Når virksomheden er startet og er i driftsfasen, så vil der i de fleste tilfælde stadig være behov for finansiering, hvis virksomheden fortsat skal udvikle sig. Derfor sørg for at få overblik over dine muligheder for finansiering.
Der findes grundlæggende to måder at finansiere din virksomheds drift og udvikling på, hhv. lån og egenkapital. Omsætningen – det du har solgt for, må gerne være største delen af egenkapitalen. Men det kan være at overskuddet fra omsætningen ikke rækker til de udviklingstanker der er. Så skal kapitalen skaffes andetsteds fra.
Långivere omfatter pengeinstitutter/banker, mens egenkapital dækker over de penge, du selv lægger i din virksomhed, eller penge der kommer fra en investor.
VIDEO OM FINANSIERING OG BUDGETTER
Finansieringsbehovet, efter etableringsfasen er overstået
Efter etableringsfasen, vil det fremadrettede behov for finansiering i større omfang være afhængig af driften. Derfor kaldes dette finansieringsbehov for ’driftskapital’. Husk løbende at opdatere dit budget for at danne dig overblik over det fremtidige finansieringsbehov.
Driftskapitalen dækker bl.a. over det behov for kapital/mellemfinansiering, der er, fra du køber en vare til dit lager, eller leverer en ydelse, til din kunde har betalt for den. Mange virksomheder vælger at benytte en kassekredit i pengeinstituttet/banken til denne type mellemfinansiering.
Det er ikke uden omkostninger at finansiere driften med en kassekredit. Derfor anbefales det at have fuld fokus på, om og hvordan virksomheden kan nedbringe behovet for arbejdskapital og dermed holde kassekreditten mest muligt nede.
Med et driftsbudget har du overblik over de udgifter og indtægter, du forventer, din virksomhed vil få i løbet af en afgrænset periode, og du kan dermed se, om din virksomhed forventes at være profitabel og derved i hvor høj grad du har brug for en kassekredit eller låntagning.
DOWNLOAD Driftsbudget
Likviditetsbudgettet viser, om du måned for måned har penge nok til at betale forventede løbende udgifter.
Mange virksomheder oplever nemlig variation i indtægterne. Det kan derfor være svært at vide, hvor mange penge virksomheden har at gøre med fra måned til måned. Med et likviditetsbudget kan du tage højde for udsving og få overblik over din virksomheds indtægter og udgifter.
Sådan styrker du virksomhedens arbejdskapital
Du kan hjælpe din virksomhed med at forbedre arbejdskapitalen. Du kan:
- Lav korte betalingsfrister til kunderne
- Optimer rykkerprocedurerne
- Forlæng betalingsfrister til leverandører
- Betale dine leverandører til tiden, for at undgå unødige renteomkostninger eller gebyrer
- Arbejde systematisk med at optimere størrelsen af lagerbeholdningen, så din virksomhed undgår lagerophobning.
På den måde øger du likviditeten og imødekommer uforudsete forhold.
Vækstkapital
Vækstfinansiering er, når din virksomhed har brug for penge til ekspansion, eller udvikling. Der findes mange forskellige finansieringsformer og mange forskellige aktører på området. Typisk vil din virksomheds vækst kunne finansieres ved at:
- virksomheden får et vækstlån (fremmedkapital)
- virksomheden afgiver ejerandele til en part, som skyder penge ind i virksomheden (egenkapitalfinansiering)
- virksomheden får et tilskud fra en offentlig støtteordning.
Økonomiske tilskudsordninger
Der findes flere tilskudsordninger på tværs af erhvervsfremmesystemet, som bl.a. kan søges af virksomheder i drifts- og udviklingsfasen. Gå til Søgfonde.dk og check erhvervsordninger i fondsdatabasen.
GÅ TIL SØGFONDE.DK
KAPITAL TIL NYE PROJEKTER
Med en god og omhyggelig strategiplanlægning, og de rette værktøjer til udarbejdelsen af opstarts- og driftsfasen, vil det lykkes at komme i mål med en samlet finansieringsløsning til virksomheden samt til de projekter man skal igangsætte. For et er udfordringerne med etablering og opstart, men ofte opstår behovet også hurtigt for ny ekstra kapital til igangsættelse af udviklingsprojekter.
EN METODE – START MED BUDGETTET
Som anbefalet også ved opstart af selve virksomheden kan det være hensigtsmæssigt at prøve at starte med et lave budget OGSÅ når der skal ansøges til nye projekter.
Hvorfor? Fordi når projektets indhold først er fastlagt og rammesat viser erfaringen, at mange først kommer til det centrale punkt med budgettering relativt sent i processen. Ofte vil det være for sent. Ved at starte med at lægge budgettet kender du tidligt det samlede beløb, du har behov for at ansøge hos fondene. Ved IKKE at starte processen op med at udarbejde et budget, men vente, risikerer du at komme i tidsnød i forhold til fondenes ansøgnings- og svarfrister. Uden udarbejdelsen af et budget, ved du ikke, hvad du skal ansøge.
8 HUSKEPUNKTER:
Udover at fastlægge budgettet, straks efter projektes formål er fastlagt, er der en række vigtige punkter, du altid skal huske at tage højde for. Erfaringen viser også, at nedenstående punkter ofte ikke er tilstrækkelig beskrevet i fondsansøgninger eller bliver overset. Derfor har vi listet dem her:
Vi kommer også nærmere ind på dem under de respektive afsnit i vejledningen.
Ressourceallokering - fordeling af arbejdsopgaver
Planlægning af udviklingsprojektet behøver ofte en nærmest militær stramhed. Tilsvarende stringens hjælper også, når du skal skrive ansøgninger om fondsmidler.
Fondene ønsker svar på, hvem i virksomheden/organisation/partnerkredsen, som har ansvaret for de respektive dele af projektet, samt oversigt over det estimerede tidsforbrug.
Medfinansiering
Tilsagn, garantier og aftaler om medfinansiering fra andre fonde mv skal altid være skriftlige, specifikke og underskrevne, så der foreligger garanti for pengene/medfinansieringen som de ansøgte fonde kan forholde sig til. Et mundtligt tilsagn er f.eks. ikke tilstrækkelig dokumentation for en fond. Når der er tale om økonomiske garantier eller egenmedfinansiering skal beløbet fremgå af budgettet.
Overholdelse af fondenes ansøgningsfrister
Både private og offentlige fonde har meget forskellige ansøgningsfrister. Nogle én gang, to eller fire gange årlig. Andre har løbende ansøgningsfrister. Så hvis ikke kadencen af fondenes beslutningsmøder passer ift. dit finansieringsbehov, risikerer du at stå og mangle penge til dit/virksomhedens udviklingsprojekt. Derfor – check hver fonds ansøgningsfrister OG SVARTIDER, så du ikke løber ind i problemer i forhold til din samlede finansieringsplan. Check svarfrister på de respektive fonde hjemmesider og brug SøgFonde.dk’s database til at finde fondene.
Find de relevante private og offentlige fonde
Der er muligheder for at ansøge hos både private og offentlige fonde på fire niveauer. Nationalt, regionalt, lokalt og private. Projektets formål, partnerkreds og aktiviteter er afgørende for, hvilke fonde du tilvælger. Du kan godt sammensætte din finansiering fra alle niveauerne. Du kan afdække og søge på alle fire niveauer i databasen www.SøgFonde.dk
Risikovurdering
Kortlæg de risici, der kan være i forhold til projektets samlede finansieringsplan. Lav en plan B for projektets budget i tilfælde af, du ikke opnår den samlede finansiering fra fonde, og egenindtjenning. En plan B kan f.eks. være med færre eller billigere aktiviteter.
Ansøgningsrådgivning
Formålet med en ansøgning til et projekt er ofte meget forskelligt fra en almindelig projektbeskrivelse. I ansøgninger til projekter fylder det faglige indhold ofte meget. Hvis du eller virksomheden ikke er erfarne fundraisere kan det være en god ide også, at alliere jer med nogle der besidder den fornødne erfaring og kompetence for at sikre, at I kommer i mål med ansøgningerne.
Det kan eksempelvis være rådgivning til: Budgetopstilling, projektets narrativ, bæredygtighedstiltag og tydeliggørelse af partnerkredsen, mv. Du er altid velkommen til at kontakte os, når du har brug for konkret hjælp. Skriv til nw@winnovation.dk eller ring 21911130.
Partnerskaber
Mange fonde ser positivt på, at der er en solid, kompetent og bredere ansøgerkreds bag de ansøgninger, de modtager. Afdæk tidlig i processen hvilke potentielle ansøgningspartnere der kan indgå i partnerkredsen. Check Partnerskaber i værktøjskassen
Antallet af fonde der skal ansøges
Når budgettet er lagt, og den samlede ønskede finansieringsplan er klar, skal du fastlægge omfanget af fonde, du vil søge. Populært kalder vi finansiering fra mange fonde for: Patchworkfinansiering. Dvs. der kan være delfinansiering til nogle af projektets elementer fra hhv. nationale, regionale, lokale fonde samt fra private fonde. Vigtigt er det, at det fremstår klart for alle fondene, hvilke fonde du samlet set ansøger.
FUNDRAISING
Sådan udtænker du en effektiv fundraising strategi!
17 milliarder uddeles hvert år
Alene i Danmark uddeles der årligt for mere end 17 mia. i fondsstøtte. Til alle typer formål. Indenfor alle sektorer. Dvs. der er fonde til almene-, erhvervsrettede-, sociale-, kulturelle-, uddannelsesmæssige-, forskningsbaserede-, energi-, klimamæssige, humanitære, turismeformål og meget, meget mere. Det er værd at lægge mærke til, når fundraising strategien skal fastlægges. Samtidig skal du også notere dig, at der er TO hovedkategorier af fonde:
- De offentlige
- De private
…og de kan ofte ansøges til det samme projekt. De offentlige og private fonde er vant til i mange sammenhænge begge at være bidragsydere. Samtidig. Blot skal det altid fremstå klart i dine ansøgninger, hvem der er den samlede ansægningskreds – samt hvem der er den samlede kreds af potentielle fonde/bidragsydere.
Tre offentlige støttekanaler i Danmark
Særligt skal du være opmærksom på, at de offentlige puljer har tre særskilte forvaltnings”ben”. Henholdsvis:
- De nationale fonde
- De regionale fonde
- De lokale fonde
Alle tre niveauer har således støttemuligheder til næste alle formål og sektorer. Opdeling af de offentlige fonde er primært geografisk opdelt og afgrænset. Eksempelvis kan et projekt med et fondsegnet formål eller fondsegnede aktiviteter søge både nationale fonde, regionale fonde og lokale fonde. Det kan være, at der er et overordnet formål som en national fond finder støtteegnet. Hvis projektets PR-aktiviteter eller partnerkreds rækker ud til mange hjørner i regionen, vil det berettige til fremsendelse af ansøgninger også til regionale fonde. Endelig kan samme projekt have aktiviteter og arrangementer, der primært henvender sig til de lokale borgere og partnere, hvilket gør, at lokale fonde vil have mulighed for at give støtte. Så hvis det passer til det konkrete projektet og de påtænkte aktiviteter er anbefalingen at lave en strategi, der muliggør støtte fra alle tre niveauer. Det øger projektets succesrate i forhold til fundraising betragtelig.
Internationale fonde
Foruden de tre nationale forvaltnings”ben” findes der også internationale fonde. Både nordiske og EU -fonde kan være relevante i den givne kontekst. Også internationale fonde kan indgå i den endelige samlede finansiering – såfremt der indgår aktiviteter i lande udenfor Danmarks grænser og i de lande de pågældende fonde retter sig mod. Du skal bemærke, at der næsten altid er et krav om der indgår mindst tre ansøgningspartnere fra 3 hhv. nordiske eller EU-lande, hvis projektet søger nordiske og EU-fonde. Det vilkår umuliggør på ingen måde fondsarbejdet. Dog skal der tages højde for den ekstra tid, der tilgår til fondsarbejdet på tværs af landegrænser, hvis den strategi tilvælges.
Det er afgørende, om du skal gennemføre et mindre eller et større projekt, når du skal i gang med fundraisingarbejdet. Ofte vil der være behov for en større sammensætning af tilskud fra flere fonde og sponsorer, når det er et stort projekt, du skal gennemføre, ift. hvis det er et mindre projekt, som skal udvikles og gennemføres. Budgettet er indikatoren på at du finder den rette balance mellem estimeret egenindtjenning, fondsstøtte og evt. også sponsorstøtte.
Relevans ift. fondenes formål
Uanset størrelsen på projektet skal du identificere, hvad der vil være attraktivt for fondene at støtte. Der skal være balance mellem projektets mål, den ønskede effekt og opsatte succeskriterier. Og det skal fremstå klart i ansøgningsmaterialet. Målene skal beskrives både kvalitativt og kvantitativt. Brug mål og effektværktøjet i værktøjskassen. Det gør det også lettere at evaluere projektet, når det er afsluttet.
Husk:
- Projektet skal være relevant i forhold til fondens formål
- Projektet skal have en nyhedsværdi. Projektet skal – for at opnå fondstøtte – adskille sig fra tidligere projekter. Fondene bevilger ikke støtte til drift. Man kan dog eksempelvis søge til projektlederløn
- Projektets indhold og aktiviteter skal kunne påvise at løse det opstillede problem/udfordring/tiltag.
- Projektets gennemførelse skal gøre en forskel for målgruppen.
- Projektet har værdi og vil skabe effekt – gerne for en bredere kreds. Jo flere, der har adgang/mulighed for tilgang til projektet – desto større sandsynlighed er der ofte for fondsstøtte.
- Organisationen/virksomheden bag projektet har de nødvendige kompetencer og ressourcer til succesrigt at kunne gennemføre projektet.
HVOR KAN MAN SØGE TILSKUD?
Hvis du hurtigt vil finde de fonde, der kan være egnede til det projekt, du er med til at tilrettelægge så gå til databasen www.SøgFonde.dk. Her kan du søge på stort set alle kriterier. Offentlige og private fonde. Internationale, nationale, regionale, lokale fonde til den sektor samt det specifikke område, projektet skal beskæftige sig med. Databasen gør søgearbejdet let for dig.
Gode råd og tips er en gave i ansøgningsarbejdet. De fleste offentlige og private større fonde har dygtige projekt og sekretariatsmedarbejdere, der gerne hjælper. Ræk ud og få hjælp fra dem. De er eksperter på hver deres fond. Tag kontakt – hellere en gang for meget end en for lidt. Det sparer dig tid. Få svar på alle dine spørgsmål om indholdsmæssige spørgsmål, samt om ansøgnings- og behandlingsproceduren.
Udover fondenes sekretariater hjælper vi også her på START UP med hele projektudviklingen. Som professionel fundraisingvirksomhed har vi mere end 40 års erfaring, hvis du har brug for hjælp, ikke har tid – eller ønsker assistance til elementer af processen og fundraisingarbejdet – kontakt os. Mail: nw@winnovation.dk Tlf: 21911130
Søgfonde.dk
PROJEKTETS AMBITIONSNIVEAU
Projektets ambitionsniveau i omfang og niveau kan være afgørende for fundingprocessen. Jo større forventninger til fondsstøtte – jo større er tidsforbruget med fondsarbejdet oftest. I forhold til også at sikre fondsstøtte er det selvfølgelig vigtigt at huske at afkode, hvad fondene specielt yder støtte til udvikling og afvikling af, for at vurdere om der vil kunne være et match.
Det kan være traditioner eller manglende innovative nytænkte ideer og vinkler, der sætter niveauet for projektet. Der kan også være begrænsninger af økonomisk og geografisk art, som medfører, at ambitionsniveauet må sænkes. Uanset er det afgørende at få afklaret, hvilke behov projektet skal dække. Brug målsætnings- og interessentværktøjet i værktøjskassen.
DOWNLOAD Målsætningsværktøj
DOWNLOAD Interessentanalyse
Afklaring af projektets lavpraktiske prioriteter
Hvert projekt har sit eget omdrejningspunkt og detaljegrad. Det ER klogt ikke kun, at tænke i de overordnede elementer, men OGSÅ de lavpraktiske elementer. Både for at få dem gennemtænkt og for at få udgifterne med i ansøgningen. Budgettet skal også afspejle detaljeringsgraden. Spørgsmål og svar er selvfølgelig helt individuelle fra projekt til projekt. Tænk detaljerne igennem og få derved styr på argumentation og tilhørende budget.
ANSØGNINGEN TIL FONDE
I værktøjsdelen af denne fundingvejledning finder du en ansøgningsskabelon. Den guider dig gennem alle de punkter, som både offentlige og private fonde skal have svar på. Ved at downloade og udfylde den er du godt i gang. Godt begyndt er halvt fuldendt. Brug skabelonen som fuldstændig projektbeskrivelse som bilag til ansøgningen. Eller du kan bruge den til at komme gennem til brug for strategiske og praktiske drøftelser. Vi anbefaler, at du udfylder den, så du er klar og har formuleret dig ift. alle de områder, som kræves i fondenes respektive ansøgningsskabeloner. Når du har udfyldt den, kan du kopiere de enkelte afsnit over i fondenes elektroniske skabeloner. Du skal være opmærksom på, at fondene har forskellige krav til, hvor mange tegn hvert afsnit maksimum må fylde. Det er vigtigt, at du ikke overskrider den pågældende fonds anviste antal tegn. Hvis du i denne vejlednings ansøgningsskabelon således har skrevet flere tegn end der er plads til, skal du huske at redigere, så det passer til fondens skabelon. Hver fond har forskellig tegnangivelse.
Ansøgnings skabelonens disposition – 15 vigtige huskepunkter!
Når du har downloadet skabelonen, skal du tage stilling til punkterne:
1. Projektets/Projektets titel
Skal være dækkende, billedskabende og fængende.
2. Ansøgers kontaktdata
Hvis det er en partnerkreds der søger – påfør alle ansøgningspartnere.
3. Det ansøgte beløb
Relaterende til budgettet.
4. Formålet med projektet
Beskriv den ønskede effekt for målgrupperne og virksomheden.
5. Målgrupper
Opdel f.eks. i primære og sekundære målgrupper.
6. Baggrunden
Beskriv behovet for projektet. Problemstillingen bag og hvordan Projektet bidrager til løsning af problemstillingen.
7. Indhold og aktiviteter
Beskriv detaljeret, hvor og hvordan indholdet markedsføres.
8. Organisation og ansvarsfordeling
Beskriv, hvordan projektet er organiseret. Præsenter samarbejdspartnere. Beskriv rolle, funktioner og ansvar for de enkelte partnere. Vedlæg CV for nøglepersoner der viser kompetencer i forhold til projektet.
9. Nyhedsværdi
Beskriv grundigt, hvad projektet tilfører virksomheden, samfundet og evt. forskningen – det der berettiger til at opnå fondsstøtte.
10. Resultater og effekt
Beskriv projektets kvalitative og kvantitative mål, forventede effekt for virksomheden, målgrupperne samt afledt økonomisk og samfundsmæssig effekt for samfundet.
11. PR, Markedsføring & formidling
Beskriv hvordan projektet markedsføres og hvordan resultaterne er påtænkt udbredt. Eksempelvis som rapporter, videndelingssmøder, websites, artikler mv.
12. Økonomi
Lav et klart, tydeligt budget. Medtag samtlige estimerede udgifter og indtægter. I budgettet skal fremgå hvad der er egenfinansiering, (evt. sponsorater) og hvad der er påtænkt fondsstøtte.
13. Tidsplan
Lav en grafisk oversigt over projektets aktiviteter og faser. Husk afrapportering og formidling af resultatet.
14. Evaluering
Beskriv hvordan projektet vil blive evalueret. Genbesøg de opsatte mål som en del af rapporteringen. Vær opmærksom på, at fondene kan have forskellige krav til evalueringen.
15. Bilag
Vedlæg bilag. Eksempelvis: uddybende projektbeskrivelse, budget, vedtægter, støtteskrivelser, presseomtale mv.
Lav en grafisk fremstilling af aktivitetsplan, tidsplan med konkrete milepæle. Det øger læseværdigheden for fondene.
Udfyld også checklisten til ansøgningsskabelonen, så du er helt sikker på at du får alt produceret og også medsendt alle nødvendige bilag (budget, leverandørtilbud, interessetilkendegivelser, presseomtale mv) til fondene.
Bæredygtighed i ansøgningerne og i praksis
Bæredygtige projekter. Ja tak. Flere fonde beder direkte i deres ansøgningsguides og skabeloner om, at ansøgere forholder sig til, hvordan bæredygtighed er indtænkt i udvikling og afvikling af projektet. Det giver rigtig god mening, hvorfor du skal afklare det tidligt allerede i udviklingsarbejdet og huske at få det indlejret og beskrevet i ansøgningen. Hvor det er muligt, kan du også overveje at lave et særligt bæredygtighedsbilag der beskriver, hvordan det projekt, du er med til at planlægge og afvikle, vil udfolde bæredygtighed i praksis. Det viser, at projektet tager ansvar ved at agere bæredygtig og understøtte FN’s klimamål. Derudover kommunikerer du klart og overbevisende til fondene. Indtænk gerne – om muligt – flere af FN’s verdensmål.
Sådan behandler fonden din ansøgning
Behandlingstiden og proceduren varierer en del og ventetiden, før du modtager svar fra fonden med bevilling eller afslag, kan være en udfordring. Behandlingstiden er meget varierende fra fond til fond. Hvis ikke svarfristen fremgår af hjemmesiden, så spørg fonden om, hvornår du kan regne med at modtage svar. Skriv i din tidsplan hvornår du modtager svar – ellers er det svært at lægge og monitorere budgettet. Gør dette uanset om du laver et budget, hvor du kalkulerer med fondsstøtte eller laver en plan B, der må træde i kraft i tilfælde af afslag. Timingen er altid en afgørende faktor i arbejdet med fundraising og finansiering.
Tidsplan for fundingproces – illustration:
Svarfrister
Ofte modtager ansøger svar 2-3 måneder efter modtagelsen/ansøgningsfristens udløb.
Hvis du får tilsagn:
Hvis ansøgningen imødekommes, sender fonden en bevillingsskrivelse med information om støttebeløbet (som ikke nødvendigvis er det ansøgte beløb) og med proceduren for udbetaling af støtte, afrapportering og revision. Disse retningslinjer er selvsagt vigtige at overholde. Det er vigtigt at være opmærksom på, at nogle fonde og puljer først udbetaler projektstøtten, når projektet er afviklet, og der foreligger en godkendt evalueringsrapport og et revisorpåtegnet regnskab.
Hvis du får afslag:
Det er ikke alle fonde, som besvarer ansøgningen, hvis den ikke imødekommes, ligesom der ikke altid gives en begrundelse for afslaget. Det kan i nogle tilfælde lade sig gøre at få uddybet afslaget ved at tage kontakt til den pågældende fond.
Grunden til afslaget kan for eksempel være, at formalia ikke er overholdt, at projektet ikke er tilstrækkelig godt beskrevet, eller at budgettet er urealistisk. Det kan også være, at projektet ikke falder ind under fondens vedtægter for tildeling af støtte. Derfor er et grundigt forarbejde meget vigtigt.
Ved afslag må processen gentages ved at søge andre fonde eller der må findes andre finansieringsmuligheder, f.eks sponsering.
Erhvervskonto til din virksomhed
En erhvervskonto er en bankkonto som hjælper dig med at adskille virksomhedens økonomi fra din private økonomi. Kontoen er tilknyttet din virksomheds CVR-nummer. Der behøver ikke at være, men for nogle typer af virksomheder er der krav om, at virksomheden skal have en erhvervskonto.
Hvad er en erhvervskonto?
Erhvervskontoen, som også betegnes ’virksomhedskonto’ eller ’firmakonto’ er en konto, som er tilknyttet din virksomhed gennem dens CVR-nummer. Det svarer til din private konto, som er knyttet til dig gennem dit personnummer. Med en erhvervskonto kan du holde din private økonomi fuldstændig adskilt fra din virksomheds økonomi.
Hvorfor er det en god idé at have en erhvervskonto?
Selvom der ikke er krav om, at din virksomhed skal have en erhvervskonto, er det for de fleste virksomheder alligevel en god idé. Udover fordelen ved at adskille virksomhedens økonomi fra den private, kan der til forskellige bankers erhvervskonto-løsninger være tilknyttet særlige tilbud og services. De er ofte forskellige fra bank til bank – så orienter dig grundig så du får en bank og en erhvervskonto der matcher dine behov.
Hvordan får jeg en erhvervskonto og hvad koster det?
Du får din erhvervskonto ved at henvende dig til en bank. Du kan evt. vælge den bank, du benytter til din private økonomi, men du kan også sagtens vælge en anden bank. Det er helt op til dig, og det bør afhænge af, hvilken bank, som giver dig det bedste tilbud.
Priserne kan variere meget. Øvelsen er at finde det tilbud, som passer bedst til din virksomhed.
Nogle iværksættere oplever problemer, når de kontakter banken for at få en erhvervskonto. Generelt vil det være en fordel, hvis du medbringer din forretningsplan og dine budgetter, så du kan dokumentere over for banken, at du har en sund virksomhed.
FORSKELLEN PÅ EN ERHVERVSKONTO OG NEMKONTO
Alle virksomheder skal have en NemKonto. NemKontoen er gratis og lovpligtig, og den benytter myndighederne, når du fx skal have tilbagebetalt moms og skat mv.
Mange forveksler begreberne ’NemKonto’ og ’erhvervskonto’. Indirekte kan der også være sammenhæng, fordi det er et krav til selskaber, at deres NemKonto skal være en erhvervskonto.
NemKonto er ikke det samme som en erhvervskonto?
Mange forveksler NemKontoen med en erhvervskonto, som også betegnes som en virksomhedskonto eller firmakonto. Indirekte er der også en sammenhæng, fordi det er et krav til selskaber, at deres NemKonto skal være en erhvervskonto. En erhvervskonto er en konto, som er tilknyttet virksomhedens CVR-nummer.
For personligt ejede mindre virksomheder (PMV) og enkeltmandsvirksomheder er det ikke et krav, at deres NemKonto skal være en erhvervskonto. Hvis du har en enkeltmandsvirksomhed eller PMV, kan du derfor bruge din egen private konto som virksomhedens NemKonto.
Hvornår er der krav om en erhvervskonto?
Når du ejer et selskab, er det et krav, at din virksomhed har en erhvervskonto. Det skyldes, at selskaber skal holde deres økonomi adskilt fra privatøkonomien. Derudover er der for selskaber krav om, at NemKontoen skal være en erhvervskonto. Har du en personligt ejet virksomhed, fx en enkeltmandsvirksomhed, kan du som ovenfor nævnt, i stedet benytte din private konto som din virksomheds NemKonto.
Selvom det ikke er et krav fra myndighedernes side, kan du godt opleve, at nogle banker kræver, at du har en erhvervskonto. De vil fx ikke tillade, at virksomhedens økonomi i form af daglige ind- og udbetalinger kører gennem din private konto. Det skyldes, at der er stramme regler, som sikrer mod at undgå hvidvask og svindel, når man har en erhvervskonto.
Kvikguide til pitch af din forretningsidé
Som iværksætter vil du ofte stå overfor personer hvor du skal forklare om din virksomhed – og dens fortræffeligheder, ydelser og services. Det er vigtigt, at du kan sælge din idé og dit projekt på en overbevisende måde. Og ikke mindst sælge dig selv. Du skal være og virke troværdig. Kunne lave et klart pitch. Pitchet skal på kort tid give dine tilhørere svar på de vigtigste spørgsmål og gøre dem interesserede i at vide mere om dig og din virksomhed.
En stærk pitch er særlig relevant for iværksættere, der søger at rejse investorkapital til udvikling af deres virksomhed.
Kend din målgruppe
Det er vigtigt, at du gør dig klart, hvem du pitcher for. Er du fx ude i en kort pitch for en potentiel samarbejdspartner? Skal du præsentere og pitche på et netværksmøde? Eller skal du holde et professionelt forretningspitch for en bank eller en potentiel investor for at rejse investorkapital? Målgruppen er vigtigt at have in mente når du tilrettelægger dit pitch.
Fra forretningsidé til pitch
En stærk forretningsidé med en stærk vision skaber de bedste forudsætninger for et stærkt pitch. Har du en stærk og overbevisende forretningsidé? Det indebærer, at du har undersøgt og udviklet den, så du tydeligt kan formidle til andre, hvordan du rammer et nuværende behov i markedet – eller hvordan du vil skabe behovet. Det er en styrke, hvis du kan visualisere det ved at vise produkter, du allerede sælger, eller prototyper på dit nye produkt. Vis kunderejsen fra attraktion til køb.
Forretningspitchet
Potentielle investorer og banker vil i særlig grad interessere sig for økonomien og de centrale forretningsaspekter af din idé – aktuelt og de næste par år. De har brug for at kvalificere deres beslutninger og vurdere forretningspotentialet i din idé samt risici forbundet med en mulig investering.
Desto længere fremme du er med at udvikle din idé til en egentlig forretning, desto lettere vil du kunne tiltrække investorer. Mange investorer vil først interessere sig for dit projekt, når du har omsat din forretningsidé til en konkret virksomhed og bevist, at din idé kan skabe overskud og har potentiale for vækst.
Undgå de typiske faldgruber i pitchet, som er at:
- Fremstå uengageret
- Mangle struktur og undlade at tale om vigtige forhold, der interesserer tilhøreren
- Hold tidsrammen
- Tale for indforstået og derved ikke nå tilhøreren
Gode pitch råd
Vær også bevidst om hvad du ikke kan
Når du skal pitche din ide hos business Angels, skal du være bevidst om at de som det første kigger på menneskerne bag idéen. Har den pågældende drivet til at udvikle virksomheden? Det er rigtig hårdt at være iværksætter, og der kommer mange bump på vejen. Det er således også vigtigt, at afdække og fortælle i pitchet hvad man måske er mindre god til eller skal have andre til at udføre for at lykkes. Vær bevidst om egne begrænsninger.
Skalerbarhed
Dernæst vil business englen kigge på, om virksomheden kan blive til noget uden for de danske storbyer. Har produktet, ydelsen en chance i hele Danmark? I Skandinavien? I EU? Internationalt? Er forretningsidéen skalerbar?
LÆR AT PERFORME & PRÆSENTERE. 8 PUNKTER DU ANBEFALES AT FØLGE
Du/I skal have øvet pitchet ordentligt. Der skal ikke kigges ned i noter, når du/I præsenterer. Du skal kunne tage dem du præsenterer og pitcher for med storm, afslappet, faktuelt og gerne med en portion humor – så brænder du igennem. Du/I founderen skal fortælle om sig selv, og hvorfor lige netop de har fået denne ide. Det er vigtigt at kunne mærke, om personen virkelig brænder for sin virksomheds ide.
- Start med et ”hook” – nogen der får tilhørende til at blive interesserede og nysgerrige.
- Beskriv det, der er unikt for netop din virksomhed din ide og hvor det adskiller sig fra eventuelle konkurrenter.
- Beskriv om ydelsen/produktet er skalerbart.
- Beskriv egne kompetencer og kapaciteter. Hvis I er et team – beskriv teamet roller og funktioner. Beskriv OGSÅ eventuelle mangler i kompetencer som skal skaffes.
- Pas på med at fremstå indforstået – modtager må ikke følge sig uvidende eller hægtet af pga. manglende fagspecifik viden.
- Hvis du/I ikke har valid data på produkt og marked sørg for at indsamle førstehåndsdata om markedet, eksempelvis ved at tale med relevante personer i branchen eller selv foretage eksperimenter.
- Øv pitchet på venner OG kritikere. Det gør dig stærkest.
Omsætning og salg
OMSÆTNING – SALG
Uden omsætning og salg – ingen indkomst til virksomheden. Så kort og enkelt kan det siges. Derfor er det klogt at have klar, målrettet fokus på salget fra dag 1. Mange der starter op med ny virksomhed kommer for sent i gang med den disciplin af livet som entreprenør, da de er mere fokuserede på produktudvikling eller andet der interesserer dem mere end det at sælge, som iværksættere.
Der er ikke en enkel vej til salget. Det er komplekst. Hvert produkt og hver ydelse har sin egne veje og muligheder til at finde frem til aftagere og kunder. Hvert produkt og ydelse kan markedsføres på mange forskellige måder. Online/ikke online. Netværkssalg. Via ansatte sælgere. Via formidlere og agenter -eller på andre måder. Derfor er det komplekst. Læs mere om salg i e-bogen ”Uden salg – ingen virksomhed” Den kan downloades her: søgfonde.dk/e-boger
Hvis du selv vælger at skulle varetage salget så står du kun til ansvar overfor dig selv, de mål du sætter dig og den strategi du lægger. Hvis du derimod vælger at lave aftaler med en eller forskellige leverandører der skal udføre salgs –, eller markedsførings arbejdet finder du i værktøjskassen de aftaleformularer og skabeloner der kan være med til at sikre de indgåede aftaler. Lav altid skriftlige aftaler.
Leverandøraftaler
Med en skriftlig leverandøraftale sikrer du dig, at du har en kontrakt for samarbejdet med din underleverandør f.eks til varetagelse af salgsopgaven, uden løse ender. Aftalen giver dig sikkerhed for, at underleverandøren leverer de nødvendige serviceydelser til tiden og i den lovede kvalitet.
Skab sikkerhed ved at LAVE EN LEVERANDØRAFTALE
Når din virksomhed samarbejder med en underleverandør, er det helt afgørende med en leverandøraftale.
Leverandøraftalen sikrer, at I får beskrevet:
- Rammerne for samarbejdet
- Rollerne
- Ansvarsfordelingen
- Aftalens parter
- Varen, der leveres
- Leveringssted
- Leveringstid
- Priser og betalingsvilkår
- Kontraktlængde.
En leverandøraftale giver sikkerhed og vished for begge parter. Opstår der en tvist, er leverandøraftalen et vigtigt dokument, I går tilbage til. Det er her betingelserne for jeres samarbejde er defineret.
Vær opmærksom på, at din underleverandør kan have sine egne B2B salgs- og leveringsbetingelser. Dels på halvfabrikata, men også på færdige varer eller ydelser, som de leverer B2B. I kan vælge at indarbejde nogle af disse, fx prisen, i leverandøraftalen.
Skabelon til leverandøraftale
Du behøver ikke selv opfinde den dybe tallerken, når I skal have lavet en leverandøraftale.
Herunder finder du en leverandøraftale, som du kan tage udgangspunkt i, når du indgår en aftale med din leverandør. Du kan også finde andre tilgængelige leverandøraftaler på nettet.
Overvej at bruge en advokat
Når I har udformet leverandøraftalen, er det en god idé at få en advokat til at kigge den igennem og godkende den. På den måde sikrer I jer, at der ikke er uklarheder og noget, der kan blive et uhensigtsmæssigt stridspunkt i tilfælde af uenighed.
DOWNLOAD Leverandøraftale
Vil du sælge gennem forhandlere? Få hjælp til kontrakten
Når du indgår en skriftlig forhandleraftale, sikrer du dig, at der er styr på aftalen og formalia. Få vejledning og en skabelon til din kontrakt.
En forhandler kan være en god mulighed for, at din virksomhed kan komme ind på nye markeder, fx i udlandet, og øge omsætningen hurtigere, end du selv ville kunne.
Forhandleren har brug for ’varer på hylderne’, og er dine produkter og ydelser de rigtige, kan du som producent få glæde af forhandlerens markedskendskab og salgskanaler. Forhandleren kan sørge for, at dine produkter kommer ud til kunderne gennem forhandlerens etablerede salgsorganisation, egne fysiske butikker eller webshop.
Der er forskel på at have en forhandler og en distributør eller grossist. Hvor grossisten eller distributøren køber dine varer med henblik på videresalg/distribution til fx detailhandlen, så sælger din forhandler dine produkter direkte i sin butik eller webshop.
Hvis du skal udvide dit marked til andre lande, har du måske overvejet en handelsagent? En handelsagent har til opgave at indhente kvalificerede tilbudsmuligheder hos potentielle kunder, og her lukker du selv aftalen med kunden.
Forhandleraftalen sikrer, at rammerne er på plads
Du og forhandleren bør indlede samarbejdet med en dialog om jeres fælles succeskriterier og forventninger til samarbejdet, herunder selve markedsføringen og evt. aftale om fælles investering
I aftalen præciserer I rammerne for samarbejdet og jeres indbyrdes forpligtelser.
Hvis aftalen indebærer eneforhandling, giver du en forhandler eneret til at forhandle dine produkter inden for fx et afgrænset geografisk område, en branche eller kundesegment. Her skal I fastlægge omfanget af eneforhandlingen i jeres aftale.
En fælles målsætning bør være et naturligt punkt i enhver forhandleraftale, men er især vigtigt ved eneforhandleraftalen. Her har det meget store konsekvenser for dig som producent, hvis forhandleren ikke skaber et betydeligt salg, og du selv er holdt ude af markedet. Et aftalt mindstesalg giver et objektivt kriterie for evt. at afslutte samarbejdet, inden udløbet af aftaleperioden.
I bør se forhandleraftalen som fundamentet for jeres samarbejde. Forhandleraftalen giver dig og din forhandler svar på samtlige sider af samarbejdet. Det er vigtigt, at aftalen er skriftlig, for dermed sikrer I jer, at I er enige om det aftalte, og at formalia er i orden.
Opstår der på et tidspunkt tvivl om rammerne, vender I tilbage til aftalen, hvor I finder svarene på jeres spørgsmål. Du kan finde skabeloner til både forhandleraftalen og eneforhandleraftalen nederst på siden.
Forhandler eller eneforhandler?
Når du indgår en aftale med en forhandler, skal du overveje, om forhandleren skal have eneret til at sælge dine produkter inden for et afgrænset geografisk markedsområde. Det kan fx defineres ved en region, en landsdel eller et land. En anden mulighed er, at eneforhandlingen gælder et velafgrænset branchesegment.
Normalt præciserer parterne i kontrakten eller et tillæg hertil, hvilke produkter der er omfattet af samarbejdet og forhandlerens rettigheder til at sælge samme. En geografisk afgrænsning af forhandlerområde kan hænge sammen med, om forhandleren reelt har en salgsorganisation, der realistisk vil være i stand til opsøgende at dække et helt nationalt marked.
En eneforhandleraftale vil betyde, at forhandleren er den eneste, som må forhandle de produkter, I har lavet aftale om, inden for det aftalte markedsområde. Det betyder også, at du ikke selv kan sælge dine produkter til andre i det aftalte område. Det gælder både salg via andre forhandlere, men også direkte salg. Du kan naturligvis sælge dine produkter udenfor det aftalte geografiske område eller branchesegment, eller indgå aftaler her med yderligere en eller flere forhandlere.
Når du indgår en eneforhandleraftale, er det særligt relevant at aftale:
- En fælles målsætning over en periode, så du kan komme ud af aftalen, hvis ikke eneforhandleren skaber et tilstrækkeligt salg
- At eneforhandleren alene må føre dine produkter, og ikke konkurrerende produkter
- Eneforhandlerens informationspligt omkring markedsforholdene og -udviklingen i eneforhandlerområdet.
Skabeloner til forhandleraftale og eneforhandleraftale
Herunder finder du skabeloner, som du kan tage udgangspunkt i, når du sammen med din forhandler eller eneforhandler indgår en aftale. Skabelonerne er vejledende, og skal derfor tilpasses den konkrete situation. Det er fx vigtigt, at de tilpasses jeres aftaler om fx fælles sagsmålsætning og investering i markedsføringsindsatsen.
Overvej at bruge en advokat
Det er en god investering at sende jeres forhandleraftale eller eneforhandleraftale til en advokat, inden I underskriver den. Når advokaten har godkendt aftalen, er I helt sikre på, at I har en aftale, som er juridisk holdbar og til sikkerhed for begge parter.
Patent, varemærke eller licensaftale
Har du et patent, varemærke eller anden for immateriel rettighed, kan du indgå en licensaftale. Derved kan en eller flere samarbejdspartnere hjælpe dig med at sætte yderligere skub i salget.
Immaterialret eller intellektuel ejendomsret er en fællesbetegnelse for retsbeskyttelsen af intellektuelle frembringelser, fx kunst, billeder, litteratur, opfindelser, formgivning, designs og forretningskendetegn/logo o.lign. Beskyttelsen af immaterialretlighederne er lovbestemt.
Men inden du kommer så langt, er det helt afgørende, at du har beskyttet din immaterielle rettighed. Det er nemlig forudsætningen for at indgå en licensaftale.
Du skal vide at der er særlige regler for beskyttelse af kunstneriske rettigheder. Står du bag en intellektuel frembringelse inden for kunst, fx musik, litteratur, maleri eller et teaterstykke, så skal du ikke søge om beskyttelse af dit produkt. Her ejer du automatisk ophavsretten og kan dermed uden videre indgå licensaftale med en samarbejdspartner.
Vigtige skridt inden licensaftalen
Når du står bag en intellektuel frembringelse, har du mulighed for at indgå en licensaftale, og dermed få en samarbejdspartner til at varetage noget af salget.
Afhængig af, hvad din immaterielle rettighed består i, så søger du hos Patent- og Varemærkestyrelsen om:
- Patent
- Brugsmodel
- Varemærke
- Designbeskyttelse
Når det er på plads, ejer du rettigheden og kan dermed indgå en licensaftale med en samarbejdspartner uden risiko for, at andre stjæler din opfindelse eller løsning.
Licensaftale – afgivelse af eneret
En licensaftale er aktuel for dig, hvis du erkender, at du vil styrke dit salg ved at indgå aftale med samarbejdspartnere – enten forhandlere eller producenter.
Vælger du at indgå en aftale med en samarbejdspartner om salg eller produktion, skal du udarbejde en licensaftale.
En licensaftale indeholder blandt andet:
- En nøje beskrivelse af produktet og dets patent, varemærke o.l.
- Definition af området, som licensaftalen gælder i
- Prisaftale for licensen.
Her finder du en skabelon, du kan benytte som udgangspunkt og tilpasse til dine forhold.
VIDEO OM LICENSAFTALER
DOWNLOAD Skabelon til licensaftale
Fordele og ulemper ved licensaftale
En væsentlig fordel ved at vælge at indgå en licensaftale med en forhandler eller producent er, at du hurtigt kan skalere salget af dit produkt og komme ud på flere markeder.
Du kan eksempelvis indgå licensaftaler med samarbejdspartnere på et eller flere internationale markeder og dermed få gang i eksport. Med en licensaftale kan du her og nu starte op på et udenlandsk marked i stedet for at vente to, tre eller flere år, indtil du selv kan løfte opgaven.
Et minus ved en licensaftale er, at du ’afgiver’ dit produkt til en forhandler. Du giver dermed slip på det fulde ejerskab. Men til gengæld får du via royalty en procentdel af salget. Et salg, som måske er større, end det du selv kan generere. Royalty er en honoraraftale, hvor indehaveren af en immaterialret får betaling for hvert solgt eksemplar af det produkt, hvor rettigheden udnyttes.
Oftest viser det sig således også, at fordelene opvejer ulemperne, fordi en licensaftale skaber et salg, som du reelt ikke selv har mulighed for.
Overvej at bruge en advokat
Når du har udformet licensaftalen, er det som med alle andre aftaler en god idé at lade en advokat løbe den igennem. På den måde sikrer du dig, at der ikke er noget, du har overset, eller som kan give anledning til ubehagelige overraskelser.
Patent, varemærke eller design – beskyt din virksomheds immaterielle rettigheder
Som virksomhed bør du passe godt på dine immaterielle rettigheder (IPR). Udtrykket dækker bl.a. over de tre rettighedstyper: Patenter, varemærker og design. Hvilken type rettighed, du skal bruge, afhænger af dit produkt, din idé eller din opfindelse.
Når du har en IP-rettighed, betyder det, at det er dig, der kan bestemme, hvem der må bruge den. Du har en såkaldt eneret. Du kan derfor nemmere stoppe kopister.
VIDEO OM LICENSAFTALER
DOWNLOAD Skabelon til licensaftale
Beskyt din opfindelse med et patent
Patenter beskytter tekniske opfindelser, fx teknik, mekanik og lægemidler. Du kan få patent på den tekniske udformning af din idé. Det betyder, at det ikke er nok at få en idé. Du skal også kunne give en teknisk beskrivelse af den. Belønningen er, at et patent giver dig eneret til din idé i op til 20 år.
Varemærkebeskyttelse af virksomhedsnavn og logo
Du kan gøre det sværere for kopister at stjæle din idé og høste frugterne af det arbejde, du har investeret i at få dit produkt eller løsning på markedet. Vælger du at registrere dit varemærke, sender du et klart signal til omverdenen om, at du ejer retten til det, du sælger. Du kan ansøge om at få dit varemærke registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Betingelser for at kunne patentere en opfindelse:
Opfindelsen skal være ny
Den må ikke være offentliggjort i Danmark eller resten af verden.
Opfindelsen skal have ”opfindelseshøjde”
Den skal adskille sig væsentligt fra eksisterende løsninger og opfindelser på området.
Opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt
For at få patent skal din opfindelse kunne udnyttes i industriel produktion.
Fordele ved at patentere en ide:
Patent kan gøre det nemmere at tiltrække investorer
Et patent kan hjælpe med at overbevise forretningspartnerne om værdien af din opfindelse. På den måde kan du lettere tiltrække kapital til at udvikle din idé.
Patent giver eneret til at udnytte din opfindelse i op til 20 år
Det betyder, at andre ikke kan producere eller sælge din opfindelse, uden at indgå en aftale med dig. Du kan forlænge din rettighed i op til 20 år.
Patent kan give dig sikkerhed i samarbejder
Når du får godkendt dit patent, gælder det med tilbagevirkende kraft fra ansøgningsdatoen. Derfor kan du afsløre din opfindelse for samarbejdspartnere uden at miste eneretten eller nyhedsværdien, så snart du har afleveret din ansøgning.
Patent er en vare, du kan handle med
Du behøver ikke selv producere din opfindelse for at tjene penge på den. Du kan også sælge rettigheden eller licensere den til andre mod betaling.
På Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om patenter. Her finder du også en liste over private rådgivere, du kan tage kontakt til, hvis du ønsker yderligere rådgivning.
Beskyt virksomhedsnavnet og logo med et varemærke
Du kan gøre det sværere for kopister at stjæle din idé og høste frugterne af det arbejde, du har investeret i at få dit produkt eller løsning på markedet. Vælger du at registrere dit varemærke, sender du et klart signal til omverdenen om, at du ejer retten til det, du sælger. Du kan ansøge om at få dit varemærke registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Et varemærke er en eneret til de elementer, der kendetegner din virksomhed. Det er typisk din virksomheds navn, logo eller produktnavne. Når dit varemærke er registreret kan du:
- lettere stoppe kopister
- styrke dit brand og genkendelighed overfor dine kunder
- lettere tiltrække ekstern finansiering og andre samarbejdspartnere
- udvide dit marked og tjene flere penge fx gennem franchiseaftaler
Pris på varemærke der dækker hele verden
Prisen for at registrere et varemærke varierer alt efter i hvor mange lande, det skal gælde og hvor mange produktkategorier, dit varemærke skal beskyttes for. Grundprisen for en varemærkeregistrering i Danmark er 2.000 kr.
Du kan ansøge om at få dit varemærke registreret hos Patent- og Varemærkestyrelsen.
Designbeskyttelse, når dit produkt har et særligt udtryk
Design er form og udseende. Når du registrerer dit design, beskytter du dit produkts udformning og udseende. Det er en nem og billig måde at værne om din forretning på. Beskyttelsen gælder det visuelle helhedsindtryk, og dækker over linjer, konturer, farver, form og struktur.
Dit design skal være nyt for at kunne blive beskyttet
Du kan ikke få beskyttet dit design, hvis der tidligere er offentliggjort et lignende design.
Dit design skal være særligt
For at beskytte dit design skal det have individuel karakter. Det betyder, at helhedsindtrykket skal adskille sig klart fra andre kendte produkters udformning.
Registrerede design kan gøre det nemmere at tiltrække investorer
Et registreret design kan give forretningspartnere større sikkerhed for, at dit design lovligt kun kan bruges af dig. På den måde kan du lettere tiltrække kapital til at udvikle din idé.
Designbeskyttelse kan forhindre kopister
Du kan bruge din designbeskyttelse til at forhindre efterligninger. Hvis andre krænker din ret, står du væsentligt stærkere med et registreret design.
Designbeskyttelse kan forhindre unødige investeringer
Hvis du ikke undersøger, om dit design kan beskyttes, risikerer du at skulle trække dit produkt tilbage eller lave det om, fordi andre beviser, at du krænker deres rettighed. Derfor er det en god idé at registrere dit design, før du investerer i markedsføring og produktion.
Med designbeskyttelse kan du handle med din rettighed
Du behøver ikke selv producere dit design for at tjene penge på det. Du kan også sælge rettigheden eller licensere den til andre mod betaling.
På Patent- og Varemærkestyrelsens hjemmeside kan du læse mere om designbeskyttelse. Her finder du også en liste over private rådgivere, du kan tage kontakt til, hvis du ønsker yderligere rådgivning.
Det kan du bruge immaterielle rettigheder til
1. Undgå at udvikle noget, der allerede er udviklet
Ved at søge på nettet og i IPR-databaser kan du se, hvad andre allerede har opfundet og undgå at bruge tid og kræfter på at udvikle noget, som allerede er udviklet.
Patent- og Varemærkestyrelsen har en database, som du kan søge i.
2. Beskyt dine gode idéer mod kopiering
Har du fået en god idé, som du ikke ønsker, at andre skal kopiere, kan du beskytte. Med en registreret rettighed kan du nemlig dokumentere, at idéen er din, hvis andre kopierer den.
3. Synliggør dine aktiver
Med en rettighed viser du din virksomheds potentiale over for andre. Dette kan være en fordel, hvis du ønsker at tiltrække investorer eller samarbejdspartnere.
4. Tjen penge på dine gode idéer
En registreret rettighed kan være et godt forhandlingsredskab, hvis du vil indgå partnerskaber og samarbejder med andre for at få din idé på markedet. Du kan desuden sælge eller udlicensere din rettighed til andre og på den måde tjene penge på din idé.
Selskabets stiftelsesdokument
Stiftelsesdokumentet er den aftale, som en eller flere stiftere skriver under på for at stifte et selskab.
Stiftelsesdokumentet er grundlaget for stiftelsen af et selskab
Når du stifter et selskab, fx ApS eller A/S, er det et krav, at du udformer et stiftelsesdokument, der bl.a. indeholder oplysninger om stifteren. Stiftelsesdokumentet kan også indeholde selskabets vedtægter.
Du kan også udforme vedtægterne som et selvstændigt dokument.
Stiftelsesdokumentet er dit grundlag for at stifte og registrere selskabet. Der er ikke krav til dokumentets form, dvs. du kan selv oprette stiftelsesdokumentet, eller du kan bruge nedenstående skabelon.
DOWNLOAD Stiftelsesskabelon til Aps
DOWNLOAD Stiftelsesskabelon til A/S
DOWNLOAD Vedtægter Aps
DOWNLOAD Vedtægter A/S
Minimumskrav til stiftelsesdokumentets indhold
Du skal som minimum sørge for, at følgende oplysninger fremgår af selskabets stiftelsesdokument:
- Stifterens navn, bopæl og eventuelle CVR-nummer
- Tegningskursen for anparter/aktier
- Fristerne for tegning og indbetaling af anparter/aktier
- Dato for hvornår selskabet skal have retsvirkning og regnskabsmæssig virkningsdato
- Hvorvidt selskabet skal afholde omkostningerne ved stiftelsen og i bekræftende fald de anslåede omkostninger
- Dato og underskrift fra samtlige stiftere
- Vedtægter – enten som bilag eller en del af stiftelsesdokumentet.
Forhold, der skal fremgå af stiftelsesdokumentet
Hvis der er truffet beslutninger om visse forhold i forbindelse med stiftelsen af selskabet, skal disse også fremgå af stiftelsesdokumentet. Det gælder følgende forhold:
- Særlige rettigheder eller fordele for stiftere eller andre
- Aftaler med stiftere eller andre, som kan medføre en væsentlig økonomisk forpligtelse for selskabet
- At kapitalandele kan tegnes mod indskud af andre værdier end kontanter
- At årsregnskabet ikke skal revideres (kun hvis selskabet kan fravælge revision)
- Størrelsen af den del af den tegnede selskabskapital, der er indbetalt på stiftelsestidspunktet
- Redegørelse for årsagen til, at stiftere eller andre har særlige rettigheder eller fordele
- Navn og adresse for de personer, der er omfattet af bestemmelserne.
Krav til stiftere
Et selskab kan stiftes af en eller flere stiftere. Der gælder visse krav til dem, som vil stifte et selskab.
Krav til stifter:
- Stifteren skal være en fysisk eller juridisk person.
- Hvis stifteren er en fysisk person, skal vedkommende være myndig og må ikke være under værgemål.
- Stifteren må ikke være under rekonstruktionsbehandling eller konkurs.
Følgende kan stifte et selskab:
- Fysiske personer, der er myndige, og som ikke er under værgemål (umyndig).
- Et selskab med selvstændig retsevne (det har et ApS eksempelvis, men ikke en enkeltmandsvirksomhed).
- Et selskab, som er under likvidation.
- En udenlandsk fysisk person eller et udenlandsk selskab.
Listen over, hvem der kan stifte et selskab, er ikke udtømmende.
Registrering på Virk
Et stiftelsesdokument skal være dateret og fysisk eller digitalt underskrevet af alle stiftere, før du kan registrere selskabet.
Når du registrerer et selskab på Virk, skal du vedhæfte stiftelsesdokument og selskabets vedtægter. Du skal registrere stiftelsen af selskabet på Virk senest 2 uger, efter at stiftelsesdokumentet er underskrevet. Ellers kan du ikke få lov til at registrere selskabet. Start virksomhed på Virk
Dokumenterne bliver offentligt tilgængelige
Når du har registreret dit selskab, bliver bl.a. oplysningerne om adresse, formål, regnskabsår og ejerskab offentligt tilgængelige på CVR.dk. Andre kan også få adgang til at læse selskabets vedtægter mod betaling af et mindre gebyr.